AquaFlora.dk

Indehaver: Svend Erik Riedel
Sprog: Dansk, Engelsk
Anmeldt: Juli 2006

Aquaflora.dk

Udover at indeholde beskrivelser af akvarieplanter, indeholder dette link også meget stof omkring planter til havedammen.

Svend Erik Riedel hedder ophavsmanden til denne hjemmeside, og dem som kender ham, véd hvor seriøs og omhyggelig han er, hvilket hjemmesiden i særdeleshed også bærer præg af. Hjemmesiden har (endelig) fået sit eget domænenavn, og er blevet frisket meget nænsomt op. Os som ikke kan besøge en hjemmeside, uden også at kikke på kildekoderne, vil se at SvendErik også har fundet ud af de mange fordele som et stylesheet rummer (der skal også være noget for os nørder!).

Hvis jeg skulle nævne alt, hvad aquaflora.dk indeholder, bliver anmeldelsen for lang, så jeg nævner kun highligths´ene:

Først og fremmest er der et planteleksikon, hvor du kan slå næsten hvilken som helst plante op. Du får at vide hvad den er egnet til, og hvor egnet den er. Du får at vide hvor den findes, og hvilke forhold den skal tilbydes, og ikke mindst - du får en forklaring på hvad plantens latinske navn betyder.

Der er også en botanisk ordbog, som du kan slå op i, hvis du støder på et udtryk som du ikke er helt sikker på hvad betyder.

Der er et helt afsnit om planternes opbygning - denne del af hjemmesiden er dog endnu ikke helt færdig, men prøv at klikke dig ind på bladenes opbygning, så véd du hvad der menes med at SvendErik er seriøs..!

Som et ekstra kuriosum, er der også en udførlig beskrivelse af, hvordan planterne beskrives, og efter hvilke regler der gælder i nomeklaturens klare taxonomi..!

Billed-materialet på aquaflora.dk er af bedste kvalitet. Nuvel, det går lidt ud over hastigheden, men det er med fuld overlæg. SvendErik vælger denne akilleshæl til fordel for en billedkvalitet som ligger i top - med andre ord - billederne er "værd at vente på".

Besøg aquaflora.dk:

aquaflora.dk

powered by FreeFind