Neolamprologus multifasciatusBoulenger (1906)

Neolamprologus multifasciatus.
Forskellen på han og hun er let at se, da hannen bliver meget større end hunnen.

Leder du efter en spændende fisk til det lille akvarium på 30-50 ltr du lige har plads til i reolen, skulle du tage at prøve N. multifasciatus. Den bliver ikke ret stor, da hannen kun bliver op til 4,5 cm, og hunnen bliver bare 2,5 cm. På kroppens gulbrune grundfarve findes der 12-16 mørke tværbånd, og det er ret mange - deraf navnet, multifasciatus, så lad os bare tage etymologien:

Neolamprologus: Ny Lamprologus.

Lamprologus: Med skinnende aftegninger.
lampros = lysende/skinnende.
logos = skrift/tegn.

multifasciatus: Mange streger/striber
multi = mange
fasciatus = streger/striber

Disse tværstriber går fra bugen og helt op i rygfinnen. Yderligere 4-5 tværbånd pryder halefinnen, og ryg- gat- og halefinne har en svag gul søm. Bugfinnerne har en hvid kant forrest, og øjnene er blå.

Kungwe Bay, Lovu Bay og Niamkolo Bay, lyder som det rene volapyk, men ikke for denne fisk, da det er dens levesteder i Tanganyika-søen hvor den lever endemisk. Her kan man finde den på dybder mellem 9 og 15 m, og den holder til hvor bunden består af sten, grus, og vigtigst af alt, tomme sneglehuse.

Fisken er i naturen ret sjælden, og dens størrelse gør det yderst vanskeligt at fange - ikke mindst på grund af, at den er meget sky. Ved den mindste fare eller forstyrrelse dykker den lynhurtigt ned mellem de tomme sneglehuse, eller endnu "bedre" - ind i dem.

Da fisken ikke kræver et ret stort akvarium, er det mindste man kan gøre at kræse lidt for indretningen og biotop-opbygningen. Langs bag- og sideruderne kan man opstable kildekalk el.lign. så man får en lille slugt. Man kan også nøjes med sideruderne, og så lave en baggrundskasse - eller - man kan lave en opbygning af begge dele i flamingo. Hvordan du laver dette, kan du læse alt om i artiklerne:
Er baggrunden i orden? og Flamingodansens kunst

I bunden lægges et 4-5 cm tykt bundlag af fint sand, som man normalt bruger i Østafrikanske sø-akvarier. Oven på dette strøes der med gavmild hånd, et lag tomme sneglehuse, og der må ikke spares på dem. Hvis man ikke er til Fransk madkunst, kan det godt være vanskeligt at få fat i tomme sneglehuse af Vinbjergsneglen, for det er oppe i den størrelse vi skal. Ellers kan man bare koge dem og derefter smide kødet væk, hvis man ikke kender nogle som vil spise dem.

I mit 85 ltrs. akvarium er der med rund hånd strøet på den gode side af 40 tomme sneglehuse af Vinbjergsneglen.

I Tanganyika-søen findes en del sneglearter som har en stor lighed med visse sneglearter fra saltvand, og tomme sneglehuse fra disse saltvandssnegle, kan man som oftest købe i offentlige akvarier og Zoologiske haver. Zoo i Århus er lukket for mange år siden, men så er der KattegatCenteret i Grenå - så måske...

Endelig er der den mulighed, at der i velassorterede dyrehandler findes "rigtige" tomme sneglehuse fra Tanganyika-søen. Dem kan man købe hvis man er lidt ked af sine penge, for fiskene - de er ligeglade..!

Synes du at akvariets interiøre bliver for lyst og kedeligt, er der intet der hindrer dig i at bryde dette med nogle grønne planter. Det mest biotoprigtige er Vallisneria og Ceratophyllum desmerum (Hornblad). Lidt udenfor biotopet, men meget dekorativ er planten Anubias barteri var. nana, som er lidt nemmere at "styre" end de to foregående plantearter.

N. multifasciatus er en aktiv graver, og i løbet af meget kort tid vil den have gravet et krater omkring det udvalgte sneglehus. Krateret kan nå helt ned til akvariebunden, hvor sneglehuset ender sin mobile tilværelse. Sneglehuset bliver derefter delvis dækket til igen med sand, således at kun åbningen lige akkurat stikker op over.

Vandets temperatur skal holdes på 24-26^oC, og bor du her i Århus skulle der ikke være problemer med vandværdierne - men vi tager dem med alligevel. PH'en holdes på 8, og hårdheden bør ligge mellem 20 og 25^oDH.

Udover størrelsen er der ikke nogen større kønsforskel, dog kan hunnerne blive mere gullige i grundfarven. Arten hører ikke til de sværeste at opdrætte, blot man sørger for hyppige vandskift og en rig afvekslende kost i form af diverse frosne myggelarver og andet godt fra "foderfryseren".

Ved leg afsættes æggene højt oppe i sneglehusets runding, og det er hunnen som står for pasningen af æg og unger i de næste 14 dage. Pasningen afbrydes kun når hun ikke kan modstå fristelsen af en god fodring. Og her er endnu en fordel ved sneglehuse af Vinbjergsneglen. Sneglehusene er nemlig let gennemsigtige, og holder man dem op imod lyset, kan man se om der er æg eller unger i dem - eller slet ingen..!

Når ungerne kommer ud af sneglehuset er de bare 4-5 mm lange, men de kan straks tage nyklækkede nauplier af Artemia salina. Kuldene bliver sjældent større end 20 unger, og det er ikke usædvanligt at kuldet er mindre.

Vil man beholde alle ungerne, kan man enten tage dem op og flytte dem over i et andet akvarium, eller man kan tilføre akvariet endnu flere sneglehuse, som ungerne så kan søge skjul i. Med den sidstnævnte løsning, kan der så efterhånden vokse flere generationer op i samme akvarium.

Der findes en del andre små sneglehuslegende cichlider fra Tanganyika-søen, som man kan holde sammen med denne, men størst glæde og indsigt i artens adfærd, får man hvis man holder dem for sig selv i et specialakvarium.

Vil du vide mere om disse spændende sneglehus-legere, findes der en bog på dansk fra 1988 som hedder: Tanganyikasøens sneglehuslegende cichlider, og den er skrevet af min gode ven, Benny B. Larsen. Yderligere informationer omkring akvarieindretning og biotop, kan du finde i bogen, Cichlideakvarier - også skrevet af Benny B. Larsen, og her har han allieret sig med F. Ingemann-Hansen - også en af mine gode venner...