Mig og Axelrod

Det er Torsdag d. 4 November (1993) og klokken er 9:00. Forsigtigt fører jeg min Gillette Sensor op og ned af halsen - det her skal gøres ordentligt - jeg havde lige taget et bad, og den kraftige duft fra deodoranten og dusch-shampo'en næsten svider i øjnene, mens jeg under store smerter klasker barberspritten på den rødmende hals.

Og hvorfor nu gøre sig så umage med sit udseende - og så midt på ugen..? Jeg havde fået et tip - et ret spændende et, syntes jeg, om en verdenskendt personlighed som var på lynvisit på Tropica - og ikke nok med det - Claus Christensen og Holger Windeløv havde arrangeret det således at jeg kunne komme og "hilse på".

Mens jeg sad i "venteposition" og gennemterpede mit engelsk - jeg havde ikke brugt denne side af mig selv siden folkeskolen i '76 - kunne jeg høre nogle tale dette sprog et sted nede i gartneriet - én beherskede sproget særdeles godt
- kunne jeg spore en dansk accent og nogle øh'er hos de andre..?

Lyden kom nærmere og nærmere - jeg tyggede mere og mere på den lånte kuglepen (jeg havde "selvfølgelig" glemt min egen..!), og så stod han der - the one and only - Dr. Herbert R. Axelrod.

Jeg glemte alt mit engelske, men stak ham resolut næven og trykkede hans - Goddag Tage, sagde han - PYH, han ka' dansk, tænkte jeg og kom i tanke om at man siger, Please to meet you - og sagde det så! Men da havde vi allerede sat os.

Holger og Claus forsvandt - og Claus som havde lovet at hjælpe mig, hvis der var noget jeg ikke kunne formulere på engelsk! Og der sad jeg så - helt alene med ejeren af verdens største dyrebogs-forlag og redaktøren og ejeren af verdens største akvarietidsskrift, Tropical Fish Hobbyist.

Nuvel, vi var begge redaktører så jeg stak ham et GælleTidende, selvom det ikke synede af meget ved siden af Tropical Fish Hobbyist. Godt tilbagelænet og afslappet bladrede han det alligevel igennem, mens han tålmodigt lyttede til mine forklaringer og beretninger omkring GælleTidende og Aarhus Akvarieforening.

Transatlantisk bladudveksling på højt plan. © Foto: Claus Christensen

Hans rolige og afslappende væsen smittede af, og jeg kunne nu mere og mere engelsk. Claus kom tilbage med kaffe og kamera, og nu kunne vi jo egentligt godt begynde med det jeg var kommet for, nemlig at interviewe en kollega:

Dit navn, Axelrod - jeg véd at man kan støde på navnet Axel i USA, men i Danmark er det et meget almindeligt navn. Har navnet Axelrod nogen forbindelse eller relationer til Danmark?

- Ja, i 1400-tallet kom min familie til Skandinavien som arbejdere eller slaver for Axel Den Røde. Vi var mange under hans åg, og vi blev kaldt Axelrødes. Senere da nogle udvandrede til Amerika, blev "slasch'en" i ø'et fjernet - for det bruger man ikke over there - og så blev det jo til Axelrod. Mine fornavne, Herbert Richard er jo også almindelige her i Danmark.

I det tidligere USSR kan du også finde mange med navnet Axelrod, og hvis du fordyber dig i Sovjetunionens kommunistiske historie, støder du på navnet Pavl Axelrod. Han var én af foregangsmændene for kommunismen, og det endda længe før Lenin.

Hvorfor er du her i Aarhus?

- Jeg skal holde en forelæsning for BAFS (Den Engelske Akvarie Union.) i weekenden, og da jeg nu er i Europa, ville jeg besøge Holger Windeløv som er min allerbedste ven.

Det er han fordi han altid er ærlig og åben - han har et meget venligt sind, og han er altid smilende og imødekommende. Joeh, - ham ka' jeg godt li'..!

Hvad har været den mest spændende oplevelse i dit akvaristiske liv?

- Jeg var krigsfange i Korea-krigen og kom hjem i 1952 (Han viser mig nogle ar på hænder og arme efter bajonet-stik.). Jeg vejede kun 50 kg, men istedet for at indlægge mig på et hospital, gav myndighederne min mor et beløb, så jeg kunne komme op på min normalvægt.

For nogle af pengene rejste jeg samme år til Sydamerika, og fangede hvad jeg troede var nogle store Neonfisk. Da jeg kom hjem med dem var der 20 stk. tilbage, men det viste sig at det var en helt ny art, nemlig Rød neon.

Jeg solgte dem for 1 dollar stykket, og rejste tilbage til Sydamerika for at fange flere. Sådan gik det frem og tilbage, og i løbet af ét år havde jeg tjent min første million dollars..!

(Selvfølgelig er det altid spændende at tjene en million, men det var ikke lige dét, jeg mente med spørgsmålet. Jeg lod det ligge og gik videre med det næste spørgsmål - det her var jo spændende!).

Dr. Herbert R. Axelrod er en meget snakkesalig og behagelig herre at være sammen med - han deltager ivrigt i interwievet, selvom jeg fra GælleTidende i sammenligning med TFH blot er et "provins-akvarieblad", hvilket jeg jo også er...

© Foto: Claus Christensen

Nu du nævner Rød Neon, Cheirodon axelrodi - var det den første fisk som blev opkaldt efter dig?

- Sandsynligvis, ja..!

Nu til TFH, Tropical Fish Hobbyist. Det er jo et imponerende blad - Hvor stort er jeres oplag, i hvor mange lande bliver bladet solgt, og hvornår så det første blad dagens lys?

- Det første blad kom på gaden i September 1952, og vi kører i øjeblikket med 42. årgang. Vi trykker 60.000 (skriver tres tusinde) blade om måneden, og TFH bliver solgt i 71 lande verden over.

I nogle lande sælger vi mange, men der er da også nogle lande hvor vi har bare 2 abonnementer - så'n er det jo...

(Jeg tænker på Gælle Tidende og svarene tager pusten fra mig, og jeg glemmer helt at spørge om omsætning, antal ansatte osv. osv. - ærgerligt..!)

Nu vil jeg gerne høre lidt om hvad du mener om fremtiden: Hvad tror du der vil ske med akvariehobbyen i den nærmeste fremtid?

- Det er helt klart, at de fisk vi vil se fremover i vore akvarier, er opdrættede fisk - og det er de simpelthen nød til at være. Der er ingen tvivl om, at med den hastighed som befolkningstilvæksten, udvidelse af agerbrug og den enorme skovhugst har i øjeblikket, vil der ikke gå mange år før der må komme et stop for indfangning af vilde fisk. Jeg vil tro at om bare 20 år er det slut med vildtfangede fisk.

Til den tid vil du se en masse små naturreservater skyde op i den tropiske verden - simpelthen for at redde stumperne. Jeg kan fortælle, at da vi startede med at fange cichlider i Victoria-søen, havde vi 184 arter at "vælge imellem" - nu efter at Nil-aborren er udsat i søen for sportsfiskeriets skyld - er der kun mellem 14 og 18 arter tilbage...

Du nævner ikke guldgraverne der udleder kviksølv i amazonfloden - er de ikke også et stort problem for miljøet?

- De er et akut problem for miljøet, akut fordi det snart er slut med guldeventyret. De største problemer med guldgraverne er at de myrder de indfødte indianere - myrder dem for at få nye landområder at finde guld i.

- 0 -

Jeg kan nu ikke komme i tanke om flere (intelligente) spørgsmål, og takker høfligt Dr. Herbert R. Axelrod for at afsætte tid til dette interview, men han er ikke færdig. Nu begynder han at stille mig spørgsmål - men om disse og svarene jeg gav - det må du læse om i Tropical Fish Hobbyist.

Vi afbrydes af Holger - der er meget de skal nå denne dag, men Axelrod når lige at ønske GælleTidendes læsere en rigtig merry jul samt et happy nytår.

En STOR TAK til TROPICA's Holger Windeløv og Claus Christensen for at have arrangeret dette møde. Tak til Martin for velsmagende kaffe, samt tak til Annie fordi jeg måtte beholde kuglepennen...