Du er her: Alt om mig » Mine akvarier

servermarket

powered by FreeFind

 

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!

Fremtidige akvarieprojekter

ALLE glødende akvarister, går til alle tider rundt med en masse planer oppe
i hovedet, om hvilke akvarieprojekter de nu skal kaste sig over
- således også jeg:

Akvariereolen

 Her i mit herreværelse, hvor de fleste af mine akvarier står, er der efter lidt omrokering, plads til en lille akvariereol - en akvariereol til sneglehuslegende cichlider.

  Reolen skal bestå af 6 stk. ca. 50 liters akvarier + et 100-110 liters foroven til yngel (eller et multifasciatus-"samfund").

 Jeg havde først tænkt at skille mig af med 85´eren, og derved få en reol med plads til 15 akvarier, men så overtager akvariepasningen vist nok hele mine weekender...

 Jeg er dog ikke længere i planerne, at jeg endnu ikke har besluttet mig for, om der i akvarierne skal indbygges filtre langs bagruden, eller om der bare skal være små indvendige i hjørnerne - det må tiden vise.

 Og selvfølgelig bliver akvarierne i reolen beskrevet, på lige fod med de andre.


"Mørk"-vands-akvariet

 Ovre under vinduet med alle mine orkideer (også her i herreværelset), er der fri gulvplads i hele værelsets bredde. Her skal laves et lavt "skab" til blandt andet en fandens masse dame/pige-sko..!

 I én af lågerne i dette skab skal der skæres et hul, så man kan se det akvarium som bliver bygget ind i skabet.

 Akvariet er et gammelt rustfrit akvarium med kittede ruder (det har jeg brugt en hel weekend på i sin tid da man stadig kunne få akvariekit), hvori jeg har lagt en glasbund, og fuget det hele med silicone indvendigt.

 Det er på blot 40 liter, men har nogle meget spændende mål, idet det er hele 80 cm. langt, 20 cm. dybt og 25 cm. højt.

  Akvariet skal indrettes "mørkt", med trærødder og sphagnum-, eller bladbund, men der hører det fastlagte også op, idet jeg er i tvivl om det skal indeholde Hemigrammus pulcher (Pragt-tetra) eller Trigonostigma heteromorpha (Kileplet-barber) - planterne skulle jo gerne komme fra nogenlunde samme sted som fiskene, så det kommer bagefter...

Nu:

 Ovenstående planer holdt ikke..! Skoskabet er dog bygget, men istedet for den mørke regnskovsbæk, blev akvariet lavet om til et special-akvarium kun til Danio margeritatus (Galaxy-Rasbora)

 Du kan se akvariet HER


Alle de andre projekter

 Jeg råder efterhånden over en del gamle "tagrende"-akvarier mage til 4,6´eren og 9´eren. De går fra størrelsen 9 til 34 liter.

 De skal også renoveres på samme måde, men det må blive engang, og de skal stå oven på det lave skab med det indbyggede mørkvandsakvarium - og alle skoene...