Du er her: Alt om mig » Mine akvarier

servermarket

powered by FreeFind

 

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!

Mit 85 liters Tanganyika-akvarium - som det var engang...

Tanganyika-akvariet er nedlagt, og lige pt er akvariet et slags no-name-akvarium, hvor der går lidt "left-overs", både hvad angår fisk og planter.

Dog er det lykkedes mig at få fat i 6 stk. Cryptocoryne affinis (JEPS - den ægte gode gamle..!), og det er så meningen at den skal stå her og lige så stille brede sig.

Du skal dog alligevel ikke snydes for en omtale af, hvordan det var engang:

Tanganyikaakvarium

 Dette akvarium er et jeg fik foræret, og da jeg ikke umiddelbart havde plads til det hjemme, kom det til at stå i frokoststuen på mit arbejde. Da blev det sat op som en selskabsakvarium, med masser af planter og af fisk var der en flok Rød neon (Paracheiodon axelrodi), nogle Guppy´er, lidt Rød Wagtail-platy´er, og en flok Dværg-sugemaller (Otocinclus affinis).

 Så´n stod det og pyntede op i et lille år, indtil jeg ikke overskuede at passe det ordentligt - jeg måtte nemlig ikke rode med det i arbejdstiden (?!). Altså kom det hjem i køkkenet, lige indtil min gode ven, Jim Chamberlain ville prøve kræfter med koralrevshobbyen.

 Han bad mig passe hans små venner - en flok Synodontis petricola på 8 stk., imens han testede sine evner og tålmodighed med kalkreaktor, HQI, Strontium, redoxpotentiale og hva´ der ellers hører til det at holde stenkoraller...

 Det eneste sted jeg havde plads til dem, var i 85´eren i køkkenet, men efter et stykke tid, synes jeg at det var lidt synd for disse prægtige maller, at skulle kæmpe sig igennem det tykke plante-tæppe, som det efterhånden var blevet til. Altså røg det hele ud (minus maller), og i mit nye "herre-værelse", blev akvariet sat op og indrettet specielt til disse - efterhånden for mig, skønne maller.
 

Synodontis petricola
Dem har jeg rigtig megen glæde af - de fiser rundt, hele tiden med bugen mod fast underlag, om det så er oppe under en sten.
Tjah, - deres svømmebevægelser kunne med lidt god vilje og fantasi, godt minde lidt om hajer.
Synodontis petricola

   Men jeg synes at der manglede lidt fyld, så jeg købte mig 4 stk. Julidochromis marlieri, og en trio sneglehuslegende cichlider af typen Neolamprologus multifasciatus - sidstnævnte skulle jeg aldrig ha´ gjort - jeg er faldet fuldstændigt pladask for disse små charmerende fisk...
 

Julidochromis marlieri
Julidochromis marlieri.
 Disse cichlider med deres aggressive adfærd, drev mig fuldstændigt til vanvid, så de måtte flytte, og findes nu ikke mere i akvariet - BASTA..!

Neolamprologus multifasciatus
 Disse små nysselige cichlider har taget mig med storm, og en lille akvariereol, med en begrænset udvalg (mit værelse er ikke så stort) af sneglehuslegende cichlider, er under projektering. Se også under Fremtidige Akvarier
Neolamprologus multifasciatus

 Teknikken i akvariet er der såmænd ikke så meget at skrive om, da den er yderst sparsom og sammensat af hvad jeg havde liggende på loftet. Kun lampen har jeg måtte fremstille specielt, og den indeholder 3 stk. 18 watts lysstofrør. Filteret er et gammelt indvendigt Eheim-filter, med en kapacitet på 400 ltr/t., og varmelegemet er på 200 watt - ja, hva´ sagde jeg? Det er jo ikke prangende..!

 Akvariet kører på andet år, og multi´erne har kun leget én gang (?!). Ungerne er væk - sikkert forsvundet ned i de evigt sultne petricola-maver - hvem véd?

 En lidt sjov ting ved akvariet er, at for at skabe lidt dybde havde jeg sat 2 grupper af Vallisneria spiralis. Disse har efterhånden spredt sig ud mellem alle de tomme sneglehuse, men der er ingen af planterne som er højere end 10-12 cm. Hvorfor vides ikke, men så´n er der jo så meget...