Du er her: Alt om mig » Hjemmesider

servermarket

powered by FreeFind

 

OBS!
Besøg hjemmesiden ved at klikke på dens banner.
 

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!

www.aqualex.dk


aqualexbanner

Sådan er den lavet

 www.aqualex.dk er min allerførste hjemmeside, som er lavet med en håbløs gammel web-teknologi - ikke mindre..! Den er lavet i FrontPage, hvilket også er et udemærket WYSIWYG-program, men men men - den er også lavet i frames/rammer - og uden eksternt stylesheet...

 Jeg har også lavet den uden nogen som helst form for grundlæggende viden omkring web-produktion - altså ved hjælp af learning-by-doing-metoden, hvilket gør at der i visse tilfælde kan opstå nogle uheldige situationer.

 Jeg vil ikke komme nærmere ind på teknologien, da de som véd noget om web-produktion, udmærket kender til ulemperne ved at lave en hjemmeside i frames uden stylesheet. Ligeledes vil det for de som ikke kender til det, stå som det rene volapyk..!
 

Hjemmesidens formål

 aqualex.dk er udelukkende tænkt som et slags opslagsværk for akvarister - ny som gammel. Ideen er kommet af, at jeg ikke kunne finde et sådan websted på dansk.

 aqualex.dk indeholder kun leksikalske emner, og har derfor ingen egentlige artikler. Den skal betragtes som et stykke værktøj, hvor man kan få noget kort og præcist at vide om dette og hint, indenfor akvariehobbyen.
 

Forfattere/skribenter

 Da det er et enormt arbejde at lave et leksikon, som sikkert aldrig bliver færdigt, har jeg allieret mig med nogle af de førende skribenter i akvariehobbyen, nemlig:

Andersen. Poul H.

Larsen. Erik Lind

Thorup. Jesper

 Disse glødende akvarister har bidraget en hel del til hjemmesiden, hvilket jeg er yderst taknemlig for. At de så til tider giver mig (flere) grå hår på hovedet, når der pludselig kommer måneders arbejde dumpende i mailboksen, må jeg så forsøge at leve med - eller begynde at farve mit hår...


Indhold

 aqualex.dk indeholder flg. kategorier:
 

Linné

 En længere artikel om nomenklaturens klare taksonomi, og om hvordan det startede, samt hvor man står i dag.
 

Taksonomi

 Denne kategori er inddelt i 4 underkategorier:

 

Reglerne

En længere artikel om hvilke kriterier som skal opfyldes for at inddele og navngive arter.

 

Fiskene

Her kan man finde oplysninger om, hvilken placering en given fisk har i taksonomien.

 

Planterne

Her kan man finde oplysninger om, hvilken placering en given plante har i taksonomien.

 

Koraller

Her kan man finde oplysninger om, hvilken placering en given koral har i taksonomien.
 

Latinske navne

 Her findes liste op og liste ned, med "oversættelse" af de latinske navne.
 

Synonymer

 Erik Lind Larsen´s kæphest..! Her findes lange lister over de ugyldige navne som fiskene har fået gennem tiderne - og selvfølgelig med et gyldigt (valid) navn.
 

Populærnavne

 Ja, det er så Poul H. Andersen´s afdeling. Her får du oplyst det latinske navn for et givent populær/salgs-navn, så du får flere hits når du søger oplysninger på nettet.
 

Botanik

 En lille specialafdeling med forklaringer på nogle af de fagudtryk som man støder på i den botaniske litteratur.
 

Geografi

 Denne kategori er inddelt i 3 underkategorier: Floder og vandløb, Søer, Havene.

 Fælles for dem er, at du får oplyst de "tørre tal" for et givent sted.
 

Ordbogen

 Indeholder forklaringer/beskrivelser af de fagudtryk som man støder på i akvarielitteraturen.
 

Omregninger

 Her er omregningstabeller og ditto calculatorer.
 

Crew

 En nærmere præsentation af skribenterne på aqualex.dk.


Som sagt

 aqualex.dk bliver aldrig færdig, og når jeg engang ikke er mere, håber jeg at jeg inden da har overtalt en anden til at fortsætte projektet, men det varer forhåbentligt mange år endnu...